torsdag den 4. februar 2010

Hvordan jeg lærte at elske pillen

Omsider tilbage hos egen læge i Slangerup (Rudi Slatenach - kunne godt minde lidt om Kim) for at få et helhedssyn og en fremtidsudsigt.

Nok kan tumoren holdes i ave, men sandsynligvis bliver den min dødsårsag. Det er jo godt at vide men hvornår ved ingen. Altså er det bare med at glædes over alt det gode i tilværelsen og træffe nogle gode valg. Sådan har det jo egentlig altid været.

Vi fastholder målet Exit Tumor og gør hverdagen lettere med Oynorm og panodil - 3 gange daglig. Allerede første døgn var en succes,- jeg kan holde mig selv ud, og i dansen på mellemgulvet har slowfoxen afløst de hidsige rytmer.

5 kommentarer:

  1. Hej Kai. Det lyder godt at de hidsige rytmer er afløst af mere tålelig mavedans. Det er ikke rimeligt at det er mellemgulvet der skal styre hele dagen. Hvis du kommer for højt op i oxynorm, så vil din læge måske overveje den længere tids virkende oxycontin som basis, men det finder i ud af efterhånden. Dialogen med lægen er uundværlig, selv om det ikke er den branche vi oftest har flest samarbejdspartnere i. Hyggeligt at han minder om Kim!

    SvarSlet
  2. Hej Kai.
    Jeg elsker jo at danse men synes alligevel at det lyder i overkanten når mellemgulvet selv begynder at styre takten.
    Godt at høre at der er fundet noget der afhjælpe fornemmelsen. Pudsigt at du først fortæller om smerten når den er væk....Det kræver jo lidt mere af læseren, -at det ikke bare er en indsigt i de mange ting der sker omkring dig/jer men også en slags rebus om hvordan du rent faktisk har det.
    Knus og kærlige hilsner til jer begge.

    SvarSlet
  3. Der er vist mange rebuser i denne blok. En af dem er at det mon er Sanne der udgiver sig for at være Kai? Det er nu meget sødt, men du er gennemskuet når du starter med Kære kai.
    Forresten tænkte jeg på at der også findes rigtig gode smerteplastre. Det med smertestillende medicin er jo lidt af en jungle, som egen læge plejer at være rigtig god til at finde rundt i. Hvis han på et tidspunkt skal have hjælp, så findes der på mange sygehuse med tilhørende onkologi et palliativt team, der nok kan betegnes som eksperter i af finde det mest smertestillende med færrest bivirkninger. Hvis oxymormen virker godt så er der dog ikke grund til lige nu at tænke på andre midler. Det kan også være anstrengende at have kontakt med flere folk end der allerede nu er på banen.

    SvarSlet
  4. Glemte lige at skrive at det virkelig glæder mig at MG-en har fået hængt en plade på med svejse søm. Lykken er weekender uden planer!! Jeg selv har haft gang i kniplebrædtet mens alle i 4 Paamænd drenge har rodet lidt med forskellige gamle øser og olie på fingrene i det kolde vejr. Mon Toni også har haft tid som mig til at nusse lidt omkring?

    SvarSlet
  5. Kære Kai, jeg har foreslået Toni at kontakte Danuta, ved du om hun har gjort det (eller valgt det fra)

    Bedste hilsen lillebror

    SvarSlet