Sort Weekend

Fredag aften ved spisetid fik jeg en kort black-out og mavekramper. Toni fik mig bakset ud i badeværelset, hvor jeg liggende på gulvet kastede blod op. Med ambulance tilbage til Hillerød Operation, der via kikkert i spiserøret konstaterede blødende mavesår. Opvågning med dræn i næsen og sondemedicin til sårheling.

Svære overvejelser: Skulle det ende sådan? Toni mobiliserede sønnerne til møder med lægerne både lørdag, søndag og mandag. En overlevelsesplan er lagt og følger den oprindelige hensigt: Vi bliver på Gyvelhøj ...

Flugten fra Grødslottet

Titlen skal referere til myten om dengang en gruppe soldater stak af fra infirmeriet på Rigensgade Kaserne, fordi forplejningen udelukkende var grød. Med risiko for at blive et hængeparti, besluttede Toni sig for at møde torsdag morgen kl.8 i snestøvler og vanter, så vi kunne nå 4. omgang kemo i Hillerød.

Det lykkedes. Vi fik en god konsultation hos læge Søs Wollesen, som bla. skulle starte behandligen af den nyopdukkede sukkersyge, - og drog så hjem for at holde weekend. Stine og Michael havde befriet os fra katten William S. Andersen, Toni provianterede, fyrede huslæge Rudi og lavede lækkerheder.

Tilbage til Start

Weekenden mellem 3. og 4. dosis kemo endte med høj feber. Mandag morgen drog vi til Hillerød Sygehus, som kaldte det kemofeber, men samtidig målte for højt blodsukker og fejl ved stenten i galdevejene.

Altså liggende transport til Helsingør Sygehus og flere dages venten i operationskøen. Nu har vi aftalt at møde i Hillerød til 4. dosis kemo torsdag morgen. Og så må vi se på urinvejsinfektionen igen. Lidt træls / Kai

Statsmorfinisten

"Tag bare rigeligt" sagde de på Hillerød Sygehus igår, så vi satte Oxynorm-dosis op til 4 gange i døgnet. 3. omgang kemo blev overstået, - vi er nu halvvejs.

På hjemvejen besøgte vi en pilletank, som vi påtænker at købe til Gyvelhøj for at lette påfyldningen. Efter et par timers hvil troede jeg mig klar til at gå til middagsselskab i Ebbedal, - vi kørte derop og så ramte et eller andet feberanfald mig, så jeg måtte ligge til bords. Ret pinligt - heldigvis havde Michael noget vældig godt McFerris musik, som overdøvede mine bøvs.

Et kvalmemiddel, som sygehuset anbefaler, gør kun ondt værre. Som begynder i denne kræftverden,skal man lytte meget til kroppens signaler.

Hvordan jeg lærte at elske pillen

Omsider tilbage hos egen læge i Slangerup (Rudi Slatenach - kunne godt minde lidt om Kim) for at få et helhedssyn og en fremtidsudsigt.

Nok kan tumoren holdes i ave, men sandsynligvis bliver den min dødsårsag. Det er jo godt at vide men hvornår ved ingen. Altså er det bare med at glædes over alt det gode i tilværelsen og træffe nogle gode valg. Sådan har det jo egentlig altid været.

Vi fastholder målet Exit Tumor og gør hverdagen lettere med Oynorm og panodil - 3 gange daglig. Allerede første døgn var en succes,- jeg kan holde mig selv ud, og i dansen på mellemgulvet har slowfoxen afløst de hidsige rytmer.

Kemisk Værk udvider aktiviteten

Hos lægen i Slangerup: Besluttede at ignorere tanken om sukkersyge. Og i stedet tage en kur mod blærebetændelse. Og se frem til at feberen (fra lungebetændelsen) falder ...

Hjem til Store Kattedag: Mickel og Theas 2 skovkatte (Morris og Spencer) flytter ind efter vaccination hos dyrlæge Madsen. Vores egen William (hr. Andersen) bliver præsenteret for dem i morgen ...

Kemo på samlebånd

Forrige torsdag var et solo-trip, - dvs. førstegangs særbehandling. Anden torsdag foregik det på samlebånd. Otte stole i lokalet, fire over for hinanden - det føltes som en damefrisørsalon. Stemningen var lige sådan, mange kendte hinanden fra tidligere, - der manglede heller ingen ugeblade. Sammenligningen forstærkedes af damen overfor, der skulle have håret beskyttet med en flyverhjelm, der fik hende til at ligne Nuser i rollen som piloten fra første verdenskrig. Og frisørerne var erstattet af sygeplejersker, der gik rundt mellem kunderne og lagde drops.

Hjemvejen gik via lægehuset i Slangerup for at få en hurtig aftale fredag morgen, Og ellers til ro for at pleje lungebetændelsen ...